Fredag den 31/7 tog vi en taxa mod Damaskus. Grænsen mellem Libanon og Syrien blev krydset ganske smertefrit, set i forhold til de to landes noget dårlige forhold. Militæret ved grænsen var utroligt hjælpsomme, og den syriske gæstfrihed skinnede igennem med det samme vi krydsede grænsen. Mit forsøg på at give en lighter til den skrankepavende betjent blev straks mødt med tilbud om the og cigaretter. De hjalp os med fotokopier og ledte os blødt igennem det virvar en grænse nu engang er.
En anden ting var deres indstilling overfor kvinder. Syrien er kendt som et forholdsvist konservativt muslimsk samfund, og der stod da heller ingen kvinder i det mile-lange køer ved skrankerne. Dette viste sig dog at være grundet deres store høflighed overfor kvinder. Kvinder står ikke i kø...de går pænt foran alle andre!
Men, kvinderne her er dog næsten alle sammen tilsløret. I Libanon var det Hijab´en der var mest almindelig, hvor kun håret er dækket. Her i Damaskus er det dog hele kroppen, med et lille hul til øjenene. Nogle af dem har endda hele deres ansigt dækket "burka-style". Forestil jer disse kvinder spise is-vaffler...DET er et syn for guder!
Men indtil videre har Damaskus været intet mindre end fantastisk! Her er gadehandlere overalt, frisk juice, kæmpe markeder med lugte, råben og alt hvad der skal være. Der er moskeer overalt og kaldet til bøn gjalder gennem hovedstaden 5 gange i døgnet.
Sandal-mand i Damaskus marked
Vi besøgte islams 3. helligste moskee idag, som også er den helligste for Shia-muslimerne, da Hussein, Mohammeds barnebarn og grundlægger af Shi´isme, ligger begravet her. Dette betyder at Damaskus vrimler med sort klædte iranske kvinder og Shia muslimer fra alle verdens lande.
Vores seng er en madras på loftet på vores hotel, med frit udsyn til stjernerne og selvfølgelig den ubarmhjertige sol til at vække os kl 7. Det gør nu ikke så meget, da den barmhjertige moskee ved siden af hotellet allerede har vækket os kl 6.
Imorgen gør vi endnu et forsøg på at se den israelske grænse. Vi tager til Golan højderne, hvor syriske spøgelsesbyer står som mindesmærker over Israelernes aggresivitet i området. De udryddede simpelthen hele byer, og tog alle stumper og stykker, endda ligene i gravene. Efter dette tager vi mod Palmyra, Syriens turist perle, og et af verdens fineste tempel områder. Ruiner og jeg har et lidt anstrengt forhold, men det ligger i en oase i ørkenen der grænser op mod Irak, så det skal nok blive spændende under alle omstændigheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar