Aftenerne byder dog stadig på ganske udemærkede kulinariske sensationer fra det mellemøstlige. Vores store festmåltid forleden var fantastisk, og både Marie og jeg fik et godt indblik i både libanesisk mad og libanesisk kultur.
Der skal måske lige nævnes et par ord om Nehmé familien, hvor jeg efterhånden har brugt en del tid. Nehmé familien består af en armensk bedstemor, født i Syrien; en armensk mor født i Libanon og tre døtre, Jennifer, Jessica og Joan, alle halvt-libanesiske/halvt armenske. Jennifer og Jessica er født i Libanon, og Joan er født her i Canada. Hele dette set-up giver en dejlig blandet indvandrerfamilie med stort I. Maden i huset er udpræget libanesisk, med undtagelse af når Jennifers kæreste, den halvt portugisiske/halvt peruvianske Billy hiver en god gang fast-food med hjem. Her bor også en braziliansk udvekslingsstuderende, Julianna, som engang imellem smider lidt sydamerikansk islæt ind. Sproget er primært fransk, godt blandet med en del engelsk til ære for Julianna, Billy og mig. Når der skal skældes ud eller råbes skiftes der dog til arabisk, som alle i familien taler flydende. Katten, Whisky, derimod taler kun armensk, og hunden Pluto forstår kun engelsk. Moderen og bedstemoderen taler armensk indbyrdes, og når der er gæster kører hele møllen gerne på arabisk. Forvirrende? I høj grad, men utroligt underholdende.
Ej, familien er utroligt søde og gæstfri, og har efterhånden nærmest tvunget mig til at tage imod deres tilbud om en sofa i kælderen, da de mener det er for dyrt for mig at bo på hostel hele tiden. Jeg spiser sindsygt godt her og hygger mig gevaldigt med at diskutere politik og andet godt med den søde gamle bedstemor.
Men udover at hænge mig i Libanons skørter herovre, skal der selvfølgelig også opleves lidt af Canada: Marie og jeg havde aftalt at tage nordpå, til en by ved navn Les Bergeronnes, for at se lidt på hvaler i Saint Lawrence floden. Det skulle vise sig at være en smule anderledes end forventet, men vi havde en ganske god tur.
Vi boede på mega øko/natur campingplads i midten af ingenting. Vores telt blev sat op på en træ-platform på den skrånende klippebred, hvor vi kunne høre skumsprøjt og hval-pusten fra floden. Når vi satte os på vores udsigts-sten, havde vi den smukkeste udsigt udover floden, og til tider udsyn til ganske mange hvaler som boltrede sig i det kolde vand. Pladsen havde hverken bad eller rent vand og alt madlavning blev lavet over åben ild. Vi kæmpede med egern og musvitter om vores mad, og sørgede selvfølgelig for at gemme det hele væk så der ikke ville komme bjørne. Hval-safarierne foregik i bedste øko stil fra små tandem havkajakker. Desværre så vi ikke nogle hvaler herfra, blot en enkelt gråsæl, men fik tilgengæld gennemblødte underbukser og vabler på hænderne.
Rødvin på udsigts-stenen
Luksusdyr som vi var, tog vi dog et lift indtil byen, for at springe på en af de utallige gummibåde som fræser floden tynd i evig jagt på de listige hvaler. Denne dag, torsdag, var dog en mindre god dag grundet vejrforhold, så vi besluttede os for at udsætte til næste dag, og i stedet nyde den hyggelige landsby. Vi spiste burger og blueberry-pie på den lokale snask, og fik rigtigt den canadisk gæstfrihed at føle. Folk hyggede og jokede med os, og en tilfældig lastbil chauffør vi snakkede med læssede et bjerg af friskplukkede blåbær op til os som dessert.
Den lokale snask
Området omkring byen var et idyllisk landskab med floder, små gårde og endeløse træklædte bjerge. Vi blaffede tilbage til campingpladsen og spiste et lækkert måltid rosmarin-tun pasta, akkompagneret af lækker papvin og synet af en stor familie hvidhvaler udfor vores telt, perfekt!
Dagen efter stod på gummibåd og hjemrejse til Montreal. Vi fik sejlet en del, set enkelt hvidhvaler og en blåhval. Billedet nedenfor er desværre det eneste bevis på at vi rent faktisk så en hval, men det er ikke altid lige let at være naturfotograf.
Lidt langt fra, men heldigvis har man digitalt zoom!
Og her er dampen efter at blåhvalen for lidt siden pustede vand op
Kolde, en smule sultne og meget trætte vendte vi tilbage til Montreal fredag aften, efter et af i hvertfald mine højdepunkter her i Canada.
Marie og jeg i canadisk camping-habit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar