Og så fløj Jacob til den anden side af planeten, nærmere bestemt Canada, nærmere bestemt Montreal. Noget af en forandring fra Syrien, hvor jeg var for lidt over en uge siden, men en god forandring. Byen her er helt fantastisk smuk, meget multikulturel og fuld af spændende ting. Der er filmfestival, foto-festival, kunst festival og selvfølgelig den store Gay Pride...kort sagt har Montreal det hele.
Og på tirsdag har den også min gode ven Marie Ussing, som kommer for at læse her det næste halve år!
Og den har også busforbindelser til Minneapolis, hvor jeg snart rykker til, for at besøge min gode værts-familie, og ikke mindst min bedsteste ven Charlie, som vender hjem efter 2 års frivilligt arbejde i Honduras....
Ja, så det blev ikke den store mellemøstentur denne gang, men helt ærligt...det der back-packen er jeg sgu blevet for gammel til! Den evige jagt efter den næste samling ruiner, endeløse nætter med andre backpackere og blæren sig om hvem har været flest/vildest steder...det gider jeg sgu ikke mere...
Så USA/Canada, og så må vi se hvad tiden herefter bringer. Forhåbentlig en smuttur til Etiopien, Insh´allah...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar