Adios Beirut

Ahlan wa Sahalan

Lang tid siden sidst, og så mange ting er sket, et det ville være frygteligt kedeligt at skulle liste det hele op, men jeg gør det alligevel. Min udveksling i Beirut er nu slut, og jeg sidder pt. på en internet cafe i Damaskus, hovedstaden i Syrien. Afstanden mellem Beirut og Damaskus er blot 2 timer i bil, men det føles som at komme til en helt anden verden. Mere om det senere...


Den sidste tid i Beirut blev brugt på sociale arrangementer, og meget lidt på hospitalet. Vi bowlede, spiste, tog på fransk diskotek, spiste, tog på rock-diskotek, spiste og hyggede os generelt med de andre studerende og lokale. 

Vi forsøgte at besøge Fatima Gate, på grænsen mellem Israel og Libanon, men blev desværre afvist ved et checkpoint grundet manglende tilladelse. Vi fik dog set en god del af det fattige dybt religiøse sydlige Libanon, hvor kvinder ikke giver hånd til mænd, og mænd ikke giver hånd til kvinder...

Jeg fik dykket to dyk ud for Beiruts kyst med Vane fra Slovenien og fik endnu engang slået fast at dykning er den ultimativt fedeste ting i verden!

Vi var på lokal restaurant/dansested med vores Saudi Arabiske venner, som gav alt til alle hele aftenen....nærige kan man virkelig ikke kalde dem! Så vi spiste og dansede og røg vandpibe til den lyse lyse morgen...

Den sidste tid i Beirut var generelt en blandet oplevelse. Det var som altid hårdt at sige farvel til alle de mennesker man har mødt. Man knytter lynhurtigt nogle meget tætte bånd på disse ture, og selvom alle siger vi nok skal ses igen, sker det dog sjældent. Men gode venner har jeg da fået, hvilket jeg er rigtigt glad for, og jeg har udvidet mit udvalg af gratis sofaer rundt om i verden betydeligt.

Samtidig var det også tiden for at skue frem mod nye eventyr. Jeg planlagde at tage til Syrien med Vane, Zeynab og Blanca fra Spanien, og havde også travlt med at planlægge min videre færden i mellemøsten. Der er så meget at se, og så uendeligt lidt tid...

Men...tiden er nu ovre, og det var en fantastisk oplevelse. Jeg har fået fantastiske venner og virkelig kommet til at lære Libanon rigtigt godt at kende. Og jeg kan faktisk begå mig OK på arabisk, så længe det drejer som om at spørge om vej, priser, navne osv.

-J