Dansker, nu med blåt og gult flag…

Normalt er Danmark dejlig. Det er fedt at være dansker, man er lidt stolt af vores velfærd og man blærer sig i store mængder med at vi får SU. Sådan har det i hvertfald tidligere været, men på den anden side har jeg heller aldrig rejst i muslimske lande før.

 Jeg er begyndt at sige jeg er fra Sverige. Ikke fordi jeg er bange for muslimerne, men fordi jeg ikke orker!

Desværre kan man ikke lyve sig svensk på den syriske ambassade, så efter en uges forsøg er det stadig ikke lykkes for mig at få et syrisk visum. De kigger bare på mit pas, kigger på mig, kigger på mit pas igen og siger: You need……to get a visa. Hvad jeg skal bruge ændres lidt fra dag til dag...men sådan er det vel at komme fra et af verdens mest anti-muslimske lande. 

Helt ærligt har jeg faktisk altid været stolt af at være dansker. Åbenhed, respekt og tolerance er for mig værdier som jeg troede var indgroede i det danske samfund. Men sådan er det desværre ikke længere, og jeg må desværre indrømme at jeg synes det er pinligt og flovt at være dansker hernede. 

At være dansker kan endda nogle gange afholde en fra at deltage i visse arangementer hernede: Fredag den 17/7 stod ellers til at blive den helt store oplevelse i Libanon. Det var ét-års dagen for Hefzbollahs frigivelse af 20 israelske lig, i bytte for 100 palestinænsiske krigsfanger; en stor sejr for Palæstina og især Hezbollah. 

Denne begivenhed skulle selvfølgelig fejres, og rygterne gik at Nasrallah, lederen af Hezbollah, skulle give en tale i det Hezbollah styrede område af Beirut. Grundet min ikke ringe interesse for religion og kampen for Palæstina, blev jeg inviteret med til dette møde af mine to Shia-muslimske veninder, Zahara og Zeynab, fra Saudi-Arabien. De skulle derud med en anden Saudi-araber og nogle libanesiske Shia-muslimer de var i familie med, så jeg følte mig rimelig sikker. Selvom det potentielt var en lidt farlig situation, ville det være helt OK da jeg var der med medlemmer af partiet og derfor kunne føle mig beskyttet.

Denne holdning blev dog ikke helt delt af min værtsorganisation hernede, som forbud mig i et deltage. 

Zeynab og Zahara med Jomfru Maria

Om aftenen var vi nogle stykker som tog op i bjergene nord for Beirut, for at drikke cocktails på det mest fancy hotel jeg nogensinde har set, med udsigt udover Beirut. Jeg var stadig lidt olm over at have fået et forbud, og samtalen blev derfor hurtigt ledt ind på Hezbollah og Libanesisk indenrigspolitik. Det viste sig at jeg sagtens kunne have taget med til talen…de troede at Zahara og Zeynab var sunni-muslimer, og at vi ikke kendte nogle lokale. Det saudiske sunni styre har, efter sigende, betalt mere for at den nuværende regering hernede, som også er sunni, skulle vinde valget, end Barack Obama betalte i sin valgkamp. Prisen for en stemme var denne gang cirka 3000$ og en gratis flybillet hjem for ikke-herboende libanesere! Derfor er sunni-muslimer ikke lige de bedste venner med Hezbollah.

Men i det mindste fik vi en aften med politiske diskussioner ud af det. Jeg lærte hurtigt at de fleste hernede sympatiserer med Hezbollah (som har 14 pladser i parlamentet) og deres kamp for libanesisk selvstændighed og Israels ødelæggelse. Selvom man ikke lige tænker over det, er det ikke mere end 3 år siden Israel sidst ødelagde Beirut og slog 3000 civile ihjel. Og det er under et år siden Hezbollah indtog hele Beirut og cementerede deres position som den stærkeste militære magt i Libanon, og den eneste reelle modstand mod Israel…